Strategisk Byledelse
Utrecht er et af Europas bedste eksempler på, hvordan en by kan skabe vækst og byudvikling gennem innovativ og langsigtet strategisk byledelse. Byen er kendt for at gribe byudvikling og -omdannelse an på en både pragmatisk og nytænkende måde. Der arbejdes målrettet med både barmarksudvikling, omdannelse i den historiske bymasse,
Strategisk Byledelse
Som deltager på Strategisk Byledelse for direktører bliver du en del af et unikt netværk, hvor der er plads ... en samlet og langsigtet forståelse, som bagtæppe for de tusindvis af kortsigtede beslutninger der tages, for at få ... og på de store visioner, og hører om mulighederne og faldgruberne. Studietur 31. maj - 3. juni 2026
El-fly og brint-fly
Så det handler om forholdet mellem vægt, nyttelast og brændstof. Og sidstnævnte afhænger naturligvis stærkt af den ønskede afstand, der skal flyves. Uanset hvordan vi ser på det: at flyve er meget energiintensivt. Energitæthed for hhv. batterier, flydende brint og jetfuel. Kilde: Just Have A …
FÆLLES OM SAMFUNDETS UDVIKLING Langsigtet og …
På kort 1 ses afgrænsningen til kote 3 i form af det lyseblåområde. Den røde streg i venstre, nedre hjørne af kortet er E45. De grønne streger indikerer både risikoområderne i Randers kommune, som der er særligt fokus på i denne proces, samt kommunegrænsen mellem Randers og Norddjurs. Områderne langs fjorden,
Strategisk Byledelse
På dette seminar ser vi på de langsigtede og sammen-hængende problemstillinger og på hvordan, man kan lykkes med at identiicere dem og følge på dem over lang tid – på trods af behov for kortsigtede resultater. Vi undersøger også samspillet mellem topembedsmand og politikere. Digitalt møde 29. november 2024 kl. 10–11:30 Døgnseminar
Kortlægning af behovet for energilagring i det fremtidige danske ...
Rapporten beskriver kort analyser af behovet for energilagring i fremtiden og giver vurderinger af, hvor i energisystemet lagring af energi kan forventes at spille en rolle. …
El Og Energilager
I dette område skal responsen være over timer, og batterier er mindre økonomiske. ... men kan bruge enhver højdeforskel mellem øvre og nedre reservoirer på over 100 meter, hvis ikke for langt fra hinanden. ... I Nordirland har den amerikanske generator AES færdiggjort et 10 MW/5 MWh energilager på sit Kilroot-kraftværk i Carrickfergus ...
Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt …
Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og ... – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) Cirkulære af 30. marts 2022 Medst.nr. 015-22 ... Med virkning fra den 1. april 2022 bortfalder aldersgrænsen på 25 år og beskæftigelseskarensen nedsættes fra 4 år til 2 år. Medarbejdere, der pr. 1. april 2022, har 2 år eller mere ...
Politisk aftale er et nyt kapitel i dansk handicappolitik
Det vil vi ændre. Med specialeplanen bliver det lettere at finde det rigtige match mellem borger og tilbud, så borgeren bliver mødt af personale med den rette viden og uddannelse. Vi vil desuden se på modeller for etisk kodeks for medarbejdere og ledere på sociale tilbud, som bl.a. skal medvirke til at forebygge forråelse.
Høringsnotat for Natura 2000-område N168 Havet og kysten …
MST-821-00277 og MST-821-00278 Ref. MST-Storstrøm August 2018 (opdateret oktober 2018) Høringsnotat for Natura 2000-område N168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund . Notat vedrørende høringssvar til forslag af 2017 til justerede Natura 2000 -områdegrænser for N168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund.
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og …
På denne baggrund har regeringen den 28. maj 2018 indgået delaftale på Børne- og Socialministeriets område med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om to initiati-ver, der skal medvirke til at give børn fra udsatte områder en god start på livet og be-kæmpe parallelsamfund. Aftalepartierne er enige om at indføre 25 timers obligatorisk
Økonomisk bæredygtighed: Vejen mod en stabil og langsigtet …
4. Langsigtet planlægning: Økonomisk bæredygtighed handler om at tænke langsigtet og undgå kortsigtede beslutninger, der kan have negative konsekvenser på lang sigt. Det indebærer at udvikle politikker og strategier, der tager højde for fremtidige konsekvenser og at investere i bæredygtige løsninger og teknologier.
Hvad snakker vi om? Og hvad gør vi?
peger på, at samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser skal gøres mere organisatorisk og langsigtet og at rollerne i samarbejdet er under forandring. Den anden pointe er at arbejdet med ... (Akkerman & Bakker, 2011). Formuleret ud fra et situationelt perspektiv deltager professionelle samtidigt i mange praksisfællesskaber.